Harning har netop fortalt mig, at deadline i udfordringen er den 23. februar. Så næsten halvdelen af de oprindelige 45 dage er gået, der er 24 dage tilbage. Wow!
Jeg er ikke sikker på, at jeg/vi når det til den 23 februar … gr. forskellige andre arbejdsmæssige deadlines lige i denne periode – men vi kan da gøre et forsøg 
digtafon spurgte, hvad vores bog handler om … og det kunne jeg mærke, at jeg ikke rigtigt er klar til at afsløre endnu. Se evt. kommentarerne her.
Harning har udfordret sig selv og alle, som har lyst til at følge med, til at skrive en bog på 45 dage. Harning har bestemt sig for en titel og så skal der ellers planlægges, researches, skitseres og skrives. Jeg glæder mig til at følge udviklingen på bloggen.
Og så har jeg tænkt mig at tage udfordringen op. Det er måske en anelse lurepasseri, fordi min partner og jeg allerede har et råt manuskript, som blot mangler redigering … som selvfølgelig også tager tid, men vi er dog foran Harning, som først skal have skrevet hele råmaterialet. Pyt med lurepasseri – jeg/vi har brug for en deadline for at få gjort bogen færdig. Og hvorfor så ikke gribe Harnings udfordring?
Målet er at skrive en bog færdig på 45 dage.
Ved at tage Harnings udfordring op har jeg allerede i målformuleringen opfyldt første betingelse på vejen mod at nå et mål:
At tidsbestemme det.
Målet er også realistisk, idet hele råmaterialet er lavet. De 45 dage er derfor rigelig tid til at efter-redigere.
Målet er konkret: Bogen skal være skrevet så færdig, at den kan sendes til et forlag.
Målet er også attraktivt: Det vil give min partner og mig selv stor tilfredshed og glæde at få udgivet denne bog, som betyder rigtigt meget for os begge.
Beviset for, at jeg/vi har nået målet, er, at vi erklærer bogen for færdig-redigeret indenfor de 45 dages frist.
Netdoktor.dk har en rigtig god og støttende rygestop-afdeling for alle, som overvejer et rygestop – eller som ønsker at fastholde beslutningen 
.
Jo, jeg er stadig fuldstændig røgfri – og holder godt fast i det.
Jeg fandt følgende glimrende og meget genkendelige beskrivelse af de 7 faser i et rygestop:
Fra ryger til ikke-ryger
|
 |
|
|
Af Torsten Sonne, cand. psych aut.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kilder Prochaska James O, Norcross John C, DiClemente Carlo C: Changing for Good; Avon Books,1995.Miller og Rollnick: ”Motivations samtalen”, Hans Reitzels forlag 2005Christiansen Irene, Damkjær Henning, Sonne Torsten: Rygning og rygestop – inspiration til professionel samtale. Munksgaard 2002.Sonne Torsten: Røg på liv og død. Månedsskrift for læger, juni 2003Dalum Peter, Sonne Torsten: At tale om forandring, Tobaksskaderådet, 2000Dalum Peter, Sonne Torsten: Hvordan taler man om livsstil?, Tobaksskaderådet, 2000Strømming Merete: Hvorfor vi ryger, PsykologNyt, 54.årgang nr. 20, 2000Specielt til lægens praksis: Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis: Inge Haunstrup Clemmensen et. al., Kræftens Bekæmpelse 2002 Klar Parat Stop – forslag til sundhedsformidling for læger: Eva bang et. al., Den Almindelige danske Lægeforening, Kbh. 2002 |
Ifølge Politiken får Drageløberen som film overvejende meget positive anmeldelser. Klik her for at læse Politikens anmeldelse.
Det lyder på anmeldelserne, som om det er lykkedes instruktøren at omsætte den smukke, smukke bog til en lige så gribende film.
Filmen havde forpremiere i går og den står selvfølgelig på min to-do-liste: Når man har læst bogen, er der i mine øjne to selvfølgelige efterfølgende skridt … 1. At se filmen og 2. At læse Khaled Hosseinis anden bog, “Under en strålende sol”, som jeg netop er gået i gang med.
Berlingske har en artikel om knivstikkeriet i København. Justitsministeren opfordrer til at komme igang med øget overvågning, se artiklen her.
Faldt over denne artikel i Berlingske Den ondskabsfulde teenagemor i cyberspace.
En historie om en teenagemors chikane og mobning af en 13 årig nabodatter, som herefter begik selvmord. Historien er, at politiet ikke kunne straffe teenagemoderen – og det har nabolaget så gjort i stedet for. Ved hjælp af mobning og chikane af teenagemoderen og hendes mand. Selvtægt …
Jeg indrømmer, at jeg i første omgang reagerede følelsesladet, da jeg læste artiklen. Forfærdelse og … ja, hævn-tanker var ikke fjerne. Tilsat en anelse fryd over, at nabolaget i det mindste kunne sætte grænsen og straffe, når politiet ikke kunne.
Mange, mange andre har denne reaktion. Lori Drew har lukket sin reklamevirksomhed, fordi ingen ville handle med hende længere. Ingen ville handle med dem, som handlede med hende. Masser af mennesker poster oprørte og hadefulde kommentarer, hvor de kan komme af med dem, se her , her og her. En google-søgning på Loris navn – og det vælter frem med links og blogs. Mange, mange bloggere er dykket ned i historien, fordi den i høj grad taler til følelserne.
Hvad får dog en mor til at … chikanere og mobbe en 13-årig nabodatter?
Jo, måske hvis hun er syg/sociopat – så gælder jo ingen etiske regler. Det kan være tilfældet her. I så fald vil hun med meget stor sandsynlighed gøre noget igen – som fælder hende. Og i sit kølvand vil hun allerede have en lang række ofre, som kan fortælle lignende historier om forfølgelse, stalking, chikane.
Og måske … er der en journalist, som har været virkelig dygtig til at skabe en sensationshistorie. Har sat lighedstegn mellem en sårbar teenagers selvmord og My Space-chikane.
Var det nu også sådan, at det udelukkende var My Space-historien, som var den direkte årsag til Megans sørgelige selvmord?
Måske beskytter Lori i virkeligheden sin egen datter ved at påtage sig skylden.
Måske …
Måske er der en masse i historien, som aldrig er kommet frem.
Vi ved det ikke med sikkerhed. Kan vi så dømme? Kan vi tillade os at udøve selvtægt, som i den grad er sket i forhold til Lori Drew?
Så er vi ikke bedre selv.
Lori har stalket Megan, så Megan begik selvmord. Historien får mange, mange mennesker til at stalke Lori … OG hendes mand og børn. Jeg har endda fundet blogs, hvor bloggeren tager så kraftigt afstand fra stalkingen af Lori, så bloggeren stalker stalkeren, som stalker stalkeren. Wow … it’ll never end.
14 dage siden jeg holdt op med at ryge! Der må ønskes tillykke
Det har været overraskende nemt … sådan i det store hele.
Ind i mellem har rygetrangen hevet i mig, men jeg opdagede, at det var muligt at “snyde mig selv”. Her kogt ned til to “bedste-råd”, som mest af alt er det, som har hjulpet mig i gennem indtil nu:
Jeg er stadig røgfri og har været det siden 22. december 07. Det har jeg tænkt mig at blive ved med.
Tillykke til mig og mine omgivelser
Jeg er bagud. Drageløberen er skrevet i 2003 og jeg læser den først nu.
Ved egentlig ikke, hvorfor jeg er gået udenom den så længe. Nu er den læst og det skyldes først og fremmest det gavekort til Bog og Idé, som min bror gav mig i julegave. For da jeg så for 10. gang stod hos boghandleren med Drageløberen i hånden, endte jeg med at lægge den på disken.
Dét har jeg ikke fortrudt.
Drageløberen er allerede blevet rost af så mange, bla. Isabel Allende, som udtaler: “En vidunderlig bog … Det er en af disse uforglemmelige historier, der virkelig fæstner sig i hukommelsen. Alle de store temaer fra litteraturen og fra livet udgør grundstoffet i denne exceptionelle roman: Kærlighed, ære, skyld, frygt, tilgivelse… Det er så kraftfuldt, at alt andet, jeg læste i lang tid efter, virkede kedeligt.”
Jeg er enig med fru Allende . Romanen er ganske vist skønlitteratur, men forfatteren er fra Afghanistan, er selv flygtet derfra til USA, levede en priviligeret tilværelse i Afghanistan og kun en afghaner kan skrive så empatisk, dybfølt og forståeligt om kulturen og chokket/sorgen over krigen og talibanernes hærgen. Det gør samtidig romanen til et vigtigt og temmeligt nøjagtigt øjebliksbillede af vores tid og af Afghanistans kultur før og efter taliban. Og tilføjer endnu en dimension til bogen.
Historien bærer meget, meget flot i sig selv. To drenge, som er uadskillige i barneårene, skilles af skyldfølelser, jalousi og hemmeligheder. Skyldneren bærer på sit tunge åg og får en dag en telefonopringning fra en gammel ven i Afghanistan, som siger ordene: “Det er muligt at gøre uret god igen.” Og nu træder forfatteren i karakter med sine fabelagtige beskrivelser af menneskelighed, følelse, forståelse, ydmyghed, skyldfølelser, angst … og i sidste ende den inderste betydning af kærlighed.
Forfatteren har udgivet endnu en bog “Under en strålende sol”, som jeg absolut også må have fat i!
Tog denne test i morges. Lidt sjovt at se, hvor mange ord jeg egentlig skriver i minuttet … og så på engelsk, som jeg ikke er vant til at skrive på.
Jeg skrev 53 engelske ord i minuttet i første forsøg … hvor mange skriver du?
Her er Dronning Margrethes nytårstale 2007 i uforkortet version.
“Nytårsaften er et af årets mærkeligste højdepunkter. I morgen er der jo atter en dag; solen vil stå op på det sene tidspunkt, som hører årstiden til, og vejret vil næppe blive anderledes, end hvad den seneste vejrmelding lover os.
Alligevel ser vi frem til denne aften som noget særligt, enten vi samles i glade venners lag eller vi måske foretrækker at holde den i stille eftertanke. For denne aften er skelsættende; i morgen står vi pludseligt i et helt nyt år: år 2008; i aften vil vi sige farvel til år 2007.
***
Her i Danmark oplever mange af os i disse år gode tider med øget velstand, med optimisme og tryghed. Vi synes, at vi efterhånden er blevet dygtige til at indrette vort samfund sådan, at alle skal kunne få det mest nødvendige, i hvert fald når det gælder materielle goder.
Vi er meget optaget af at opnå det perfekte, det gnidningsfri og behagelige liv. Landet skal være yndigt – men det må ikke lugte. Byen skal være fuld af liv – men den må ikke larme. Alle vore ønsker skulle gerne opfyldes – men det må ikke koste noget. Vi ser helst, at vort liv er fuldt af udfordringer; men de må endelig ikke blive for krævende eller medføre uberegnelige konsekvenser.
Især de unge familier er hårdt spændt for. De har rygende travlt, de har høje ambitioner, de sætter sig store mål, og mange ser dem også gå i opfyldelse, måske i højere grad end deres forældre og bedsteforældre nogensinde kunne gøre sig håb om. Men for nogle unge er det anderledes, de når måske ikke engang så langt, som at sætte sig noget mål, de er udenfor endnu inden, de rigtigt får begyndt.
Vi har et ansvar for hinanden, det er et af de principper, vort samfund bygger på. Måske var vi bedre til at forstå det, dengang der var mindre at deles om; nu er det så nemt at synes, at problemerne kan nogle andre tage sig af, blot vi selv kommer videre. Så bliver vi chokerede, når vi hører om børn eller ældre mennesker, der vantrives eller om unge mennesker, der ikke kan finde noget ståsted.
“Hvem har nu svigtet?”, spørger vi forarget, og ser os omkring. Det har vi egentlig selv. Vi skal også i det moderne, hurtige samfund kere os om andre. Vi bliver fattigere, hvis vi glemmer det. Og menneskelig fattigdom skulle nødig være prisen for materiel rigdom.
***
Det rige samfund, som vi tilhører, med dets mange goder og den indarbejdede omsorg også for de svagere, tiltrækker mennesker, der kommer fra andre egne af verden, og som nærer de samme håb som vi: Et godt og virksomt liv med familie og venner, med glæde både i det nære og i fællesskabet.
Det er ikke let for nogen at skulle lægge sin tilværelse om, sådan som det må ske, når man slår sig ned i et nyt land. Helt kan det ikke undgås, at der måske bliver set lidt skævt til den fremmede, som har andre skikke, en anden klædedragt, og som endnu ikke behersker sproget.
Men det er helt nødvendigt, at man har et åbent sind og en vilje til at finde sig tilrette. På samme måde er det vigtigt, at det samfund, som modtager de tilrejste, er parat til både at hjælpe og støtte og til at forklare, hvilke krav der stilles og hvilke regler, der gælder. De har brug for os, og vi har brug for dem.
Denne nytårsaften vil jeg gerne rette en hilsen til alle de mange, som gennem den seneste menneskealder har slået sig ned i Danmark. Jeg ønsker for dem alle, at hvert nyt år, de oplever her blandt os, trods alle vanskeligheder, må bringe dem videre, så at de kan se sig selv og deres efterkommere som en del af det danske samfund.
***
Danmark er ikke stort, vi har hverken høje bjerge og dybe dale eller vældige vidder og endeløse skove. Men vi har vort landskab, som vi holder af. Næsten altid har vi udsigt til fjord eller hav; overalt er der spor af vore forfædres færden. Dog varer det aldrig længe før de bløde bakker afløses af bebyggelserne som breder sig ud fra de gamle byer ved kysten eller fra jernbaneknudepunkterne inde i landet.
Ligeså meget som vi glæder os over broen, som føjer sig ind i landskabet eller den vellykkede omformning af et gammelt torv i byen, ligeså meget ærgrer det os, når en nybygning pludseligt stjæler vores udsigt, eller når en husrække skæmmes af en ufølsom facadefornyelse.
Den vældige udvikling vi har været vidne til indenfor de senere år, fylder os med modstridende følelser. Det er vemodigt at se meget af det gamle forsvinde, men ikke desto mindre er vi med rette stolte af den foretagsomhed, som alt det nye vidner om.
Men nej, vi kan ikke skrue tiden tilbage. Vi vil jo ikke sidde i dagevis i Nyborg eller Korsør og vente på gunstig vind for at komme over Storebælt, eller på at der er vand nok i åen, til at møllen kan male vores mel. Vi tilhører et moderne og dynamisk samfund, og vi er mange.
Vi vil hver især gerne udvikle alle vore evner og vi vil, at vore børn og børnebørn skal kunne leve videre i et samfund, som stadig byder på muligheder og udfordringer.
I disse år bliver det i stigende grad klart for os, at al vor stræben efter udvikling også har rent fysiske konsekvenser, nemlig for miljøet: luften, vi indånder; vandet, vi skal drikke; jorden og havene, hvorfra vi skal hente vores mad. For vi ved jo, at alt det er betinget af de klimatiske forhold, vi lever under. Og nu begynder klimaet tilsyneladende for alvor at blive påvirket af vore aktiviteter ikke bare lokalt, men globalt.
Hvis vore efterkommere også skal opleve den befriende glæde ved at gå ud i naturen, nyde udsigten fra en bakketop eller ligge i græsset og se skyerne sejle for vinden, så må vi alle sammen tage et ansvar for at give det, der blev os betroet, videre til de næste generationer.
***
I aften går mine tanker til de danske soldater, som gør tjeneste under fremmede himmelstrøg og som under svære betingelser arbejder for at skabe fred og sikkerhed og et bedre liv for den lokale befolkning i lande fjernt fra Danmark. Særligt tænker jeg på dem under meget krævende forhold i Afghanistan.
De har i de seneste måneder lidt sørgelige tab, men jeg ved at de stadig holder hovedet højt og står sammen. Vi herhjemme kan dårligt forestille os, hvad de må gennemgå, men vi kan være stolte af deres færd, og vi skal lade dem vide, at vi tænker på dem.
Til alle i det danske forsvar sender jeg min nytårshilsen og min tak for deres indsats i året der gik. Min dybeste medfølelse går til de familier, som nu sidder med sorgen og savnet af en de havde kær, og som har ofret livet i Afghanistan eller Irak; også de er ofte i mine tanker.
Der er mange, som i år må tilbringe nytårsaften fjernt fra Danmark og deres nærmeste. Hvad enten de er udsendt til nogle af verdens – alt for mange – brændpunkter eller de har opgaver at røgte til lands eller vands, sender jeg dem mine gode nytårsønsker. Jeg sender også min hilsen til de danske syd for grænsen med ønsket om et godt nyt år.
Når vintermørket sænker sig og blæsten suser over tagene, går mine tanker ofte nordpå til Færøerne og Grønland. Der bliver julen og nytåret netop til lysenes fest. Men nu er solen vendt og nu går det langsomt mod lysere tider. Måtte det nye år bringe alt muligt godt både til det færøske og det grønlandske folk.
For at vi alle kan færdes trygt og hvile roligt, er det nødvendigt, at der er nogle, der våger og er parate til at yde en indsats, hvis ulykken alligevel rammer. Jeg tænker på Beredskabet og på Politiet og på dem, hvis arbejde er på hospitalerne. Jeg ønsker dem hver især et godt nyt år, med en tak for alt hvad de yder både til daglig og i kritiske situationer.
***
Hvert år har i tilbageblikket sit eget ansigt. I dette år har Prinsgemalen og jeg haft den store glæde, at vores familie er blevet forøget med endnu et lille barnebarn, da Kronprinsparret fik deres datter Isabella.
Det har varmet os at føle hvordan alle sluttede op om os i vor glæde, ligesom vi har mærket den varme interesse, der har samlet sig om Prins Joachim og hans forlovede Marie Cavallier. At så mange tager del i alt, hvad der rører sig i vor familie og glæder sig med os, berører os alle dybt og fylder os med taknemmelighed. Det er en kilde til daglig inspiration, og en forpligtelse til altid at yde vort bedste. Det føler vi, unge som gamle.
På årets sidste aften er det mit ønske at det nye år må blive et godt år for Danmark og for os alle sammen. Må også de, der sidder med sygdom og bekymringer eller med tunge tanker, finde et lysglimt, der kan føre dem videre: En kærlig hånd, et venligt blik, som kan vise dem, at de ikke er glemt.
Så vil vi alle ønske hinanden et godt nytår og med fortrøstning se det nye år i møde og hilse år 2008 velkommen her.
Godt nytår.
GUD BEVARE DANMARK”
************************************************
Tænk, jeg sad og blev helt stolt over, at vi har så god en dronning. Hun er en værdig repræsentant for Danmark.
Dronningen taler igen og igen om værdier. Om danskernes værdier. På den måde bliver hun en slags etisk udfordrer og vogter. Næsten som en “ældste” i et tidligt samfund … med værdighed, ydmyghed, respekt, empati og visdom.
Jo – jeg er vel så en slags royalist. Jeg er i hvert fald stolt af vores kongehus og den værdighed, de alle repræsenterer os med.
 | anne om Drageløberen … anme… |
 | Kvinden om Hvor hurtigt skriver du? |
 | Sanne om Hvor hurtigt skriver du? |
 | Daniel om Hvor hurtigt skriver du? |
| Daniel om Hvor hurtigt skriver du? |
I videoen nedenunder kan du høre slutningen af 1984 læst op af selveste forfatteren George Orwell.
Hvis du søger lidt på youtoube.com finder du også filmen 1984, delt op i afsnit. Jeg har ikke selv set den endnu; det er skrevet på to do-listen!