Omformulering af mål: At skrive en bog på 24 dage!

29 01 2008

Harning har netop fortalt mig, at deadline i udfordringen er den 23. februar. Så næsten halvdelen af de oprindelige 45 dage er gået, der er 24 dage tilbage. Wow!

Jeg er ikke sikker på, at jeg/vi når det til den 23 februar … gr. forskellige andre arbejdsmæssige deadlines lige i denne periode – men vi kan da gøre et forsøg 🙂

digtafon spurgte, hvad vores bog handler om … og det kunne jeg mærke, at jeg ikke rigtigt er klar til at afsløre endnu. Se evt. kommentarerne her.





Udfordring: At skrive en bog på 45 dage.

27 01 2008

Harning har udfordret sig selv og alle, som har lyst til at følge med, til at skrive en bog på 45 dage. Harning har bestemt sig for en titel og så skal der ellers planlægges, researches, skitseres og skrives. Jeg glæder mig til at følge udviklingen på bloggen.

Og så har jeg tænkt mig at tage udfordringen op. Det er måske en anelse lurepasseri, fordi min partner og jeg allerede har et råt manuskript, som blot mangler redigering … som selvfølgelig også tager tid, men vi er dog foran Harning, som først skal have skrevet hele råmaterialet. Pyt med lurepasseri – jeg/vi har brug for en deadline for at få gjort bogen færdig. Og hvorfor så ikke gribe Harnings udfordring?

Målet er at skrive en bog færdig på 45 dage.

Ved at tage Harnings udfordring op har jeg allerede i målformuleringen opfyldt første betingelse på vejen mod at nå et mål:
At tidsbestemme det.
Målet er også realistisk, idet hele råmaterialet er lavet. De 45 dage er derfor rigelig tid til at efter-redigere.
Målet er konkret: Bogen skal være skrevet så færdig, at den kan sendes til et forlag.
Målet er også attraktivt: Det vil give min partner og mig selv stor tilfredshed og glæde at få udgivet denne bog, som betyder rigtigt meget for os begge.
Beviset for, at jeg/vi har nået målet, er, at vi erklærer bogen for færdig-redigeret indenfor de 45 dages frist.





Der er typisk 7 faser i et rygestop.

25 01 2008

Netdoktor.dk har en rigtig god og støttende rygestop-afdeling for alle, som overvejer et rygestop – eller som ønsker at fastholde beslutningen ;-).

Jo, jeg er stadig fuldstændig røgfri – og holder godt fast i det.

Jeg fandt følgende glimrende og meget genkendelige beskrivelse af de 7 faser i et rygestop:

Fra ryger til ikke-ryger

Af Torsten Sonne, cand. psych aut.
Det kan tage lang tid at holde op med at ryge. Rygeren gennemgår typisk en række faser, som hver har stor betydning for, om rygestoppet lykkes. Derfor er det en god idé at kende processen omkring et rygestop, før man går i gang. Med denne bevidsthed, grundig forberedelse, god rådgivning og eventuel støtte fra et rygestopmiddel ved man i dag, at processen kan gå hurtigt og kræve få – nogen gange kun et – forsøg.

© NetDoktor/Clifstock
Der er typisk syv faser i et rygestop.

Man lærer ganske langsomt at blive ryger, og det foregår typisk i 12-16 års alderen. Det har stor betydning, om venner og forældre ryger, samt hvilken social status og gruppetilhørsforhold, man får ved at begynde at ryge. Tobakken giver hurtigt en fysisk afhængighed, som for de fleste bliver stærkt tiltagende i takt med, at forbruget sættes op, og man får et fast rygemønster.

En indgroet vaneRygning kommer også i tiltagende grad til at regulere psykologiske forhold og kan for eksempel tjene til kontrol af følelser og stress. Selve det at ryge udvikler sig over længere tid til en vane, der er sammensat af biologiske, sociale og psykologiske forhold. For at holde op med at ryge, må man udover at overvinde den fysiske afhængighed også afklare hvilke følelser og sindsstemninger, samt sociale sammenhænge og indgroede vaner, rygningen er forbundet med.
Kommer tid kommer rådAt holde op med at ryge er en lang proces. Rygeren gennemgår typisk syv faser, som hver har stor betydning for, om rygestoppet lykkes. I hver fase er rygeren optaget af forskellige ting, derfor har hun også brug for forskellige typer af hjælp og rådgivning. Velmente råd om at ændre rygevaner har ofte en begrænset effekt, hvis rygeren endnu ikke har overvejet at holde op med at ryge. Både rådgivere og rygeren, der overvejer at stoppe, kan derfor have nytte af at kende processen omkring et rygestop.
De syv rygestopfaser

    1. Rygestop…næh

    ©

    I “før-overvejelsesstadiet” overvejer rygeren ikke at holde op med at ryge. Som ryger i før-overvejelsesstadiet er det ikke et problem, at man er ryger, og der er overhovedet ingen ønsker om at holde op. De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved rygningen bortforklares eller benægtes: “Hvorfor holde op når forureningen er meget værre” eller “Jeg har aldrig været syg af at ryge”. De ulemper, der er forbundet med rygning, bliver nedtonet og bortforklaret. I stedet fremhæves måske de fordele, som forbindes med rygning: “En ryger er aldrig stresset”, “jeg kan lide smagen” eller “rygere er sjovere mennesker”. Andre bruger begrundelser som: “Jeg har prøvet, men måtte erkende, at jeg ikke har viljestyrken til det”. En hyppig årsag til ikke at overveje rygestop er forventningen om at tage på i vægt.

    2. Skal-skal ikke

    ©

    Overvejelses-stadiet er kendetegnet ved varierende grad af erkendelse og afvejninger af fordele og ulemper ved rygning frem for at holde op med at ryge. At være ryger i overvejelsesstadiet fører ikke automatisk til forsøg på rygeophør. For nogle bliver de modsatrettede følelser over for rygning til et “fangenskab” i overvejelser for og imod, og dermed bliver der ikke gjort mere ved den sag. Ofte vil ambivalens dog føre til det første ændringsforsøg. Rygeren i overvejelsesstadiet vil typisk være indstillet på at gøre et forsøg inden for de næste seks måneder. Dog viser erfaringen, at kun halvdelen i denne fase holder op med at ryge i mere end 24 timer inden for de efterfølgende 12 måneder. Det, som på sigt kan motivere rygeren i overvejelsesfasen til rygestop, er at få øget opmærksomheden på rygning og ophørsmuligheder – blive opmærksom på fordele ved at blive fri for at ryge, informationer om rygnings skadevirkninger, afhængigheden og rygnings virkninger, samt på forskellige ophørsteknikker og hjælpemidler. Ambivalens i forhold til det at være ryger vil præge denne fase, og ”hellige” holdninger fra andre vil ofte blive mødt med modstand.

    3. Nu skal det være

    ©

    I forberedelses- og handlingsstadiet finder man den ryger, som nu vil tage problemet på sig og arbejde med at gøre sig parat til dette. Der er klare intentioner om at ændre adfærd inden for den nærmeste fremtid, oftest inden for en måned. Rygeren, der befinder sig i dette stadie, lytter til gode råd og eksperimenterer med forskellige idéer, der skal hjælpe hende med at holde op med at ryge. Forberedelsen kan blandt andet bestå i at fastlægge en dato for at blive røgfri og tage stilling til hvilke former for hjælp, der vil kunne støtte ophøret. Handlingsstadiet er den periode, hvor rygeren reelt holder op med at ryge. Stadiet varer, indtil hun kan sige, at det at være røgfri overvejende er blevet dagligdag; hvilket i gennemsnit er seks måneder. I handlingsstadiet er langt de fleste modtagelige for direkte hjælp og støtte. Denne hjælp skal helst være så konkret som mulig som for eksempel strategier til at klare abstinenser, korrekt brug af rygestopmiddel, motions- og kosttips etc. En personlig afklaring af fordele og ulemper, eventuelt hjulpet på vej af en professionel, er ofte det, som fører rygeren ind i handlingsfasen.

    4. Åh, hvor fristende

    ©

    Den nyvundne røgfrihed begynder nu at være godt indarbejdet i vedligeholdelsesstadiet. Eks-rygeren har en del erfaring med at håndtere trangen til at ryge, og der går stadig længere mellem, risikable og svære situationer opstår. Hun føler, at det værste er overstået, og at hun godt kan slappe lidt af. I praksis har det dog vist sig, at der fortsat er god grund til at være på vagt, idet det ofte går galt i denne fase. For eksempel hvis det hårde arbejde med at holde op glemmes, og kun erindringen om alt det rare ved at ryge står tilbage. I denne situation melder tanken om at blive festryger eller lige smage en enkelt sig ofte.

    5. Jeg faldt i

    ©

    Der er almindeligt med tre til otte stopforsøg forud for et varigt rygestop. Dette indebærer, at tilbagefald er en naturlig del af ophøret. Efter det første stopforsøg, kan rygeren ikke skippe sin begyndende erkendelse af gerne at ville være røgfri. Derfor begynder rygeren efter et tilbagefald igen i overvejelsesstadiets ambivalens. Hun ønsker på sigt at blive røgfri, men har netop valgt at ryge igen. Det vigtige i forbindelse med tilbagefald er, at rygeren ikke lader sig overvælde af magtesløshed og definerer sig selv som slave af tobakken, men derimod vender blikket mod de ting, som rent faktisk fungerede under forsøget. Ting som hun med fordel kan gøre mere af under næste ophør. Og så ved hun også hvad hendes svage punkt er, og hvor der skal holdes mere fast næste gang

    6. Der er lys forude

    ©
    ©

    Afslutningsfasen er det ideelle mål for alle forsøg på adfærdsændring. Her er så godt som al ambivalens elimineret og aflæringen af den psykologiske og sociale vane i forbindelse med rygning så fuldstændig, at alle situationer kan tackles uden, at det er nødvendigt at ryge.

    7. Det lykkedes.
    Nu er det værste overstået –  men husk!
    Een gang ryger altid ryger, så eks-rygeren skal holde sig fra festrygeriet. Det går galt i 90 procent af tilfældene, og så er det tilbage til overvejelsesfasen igen.

Kilder
Prochaska James O, Norcross John C, DiClemente Carlo C: Changing for Good; Avon Books,1995.Miller og Rollnick: ”Motivations samtalen”, Hans Reitzels forlag 2005Christiansen Irene, Damkjær Henning, Sonne Torsten: Rygning og rygestop – inspiration til professionel samtale. Munksgaard 2002.Sonne Torsten: Røg på liv og død. Månedsskrift for læger, juni 2003Dalum Peter, Sonne Torsten: At tale om forandring, Tobaksskaderådet, 2000Dalum Peter, Sonne Torsten: Hvordan taler man om livsstil?, Tobaksskaderådet, 2000Strømming Merete: Hvorfor vi ryger, PsykologNyt, 54.årgang nr. 20, 2000Specielt til lægens praksis:

Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis: Inge Haunstrup Clemmensen et. al., Kræftens Bekæmpelse 2002

Klar Parat Stop – forslag til sundhedsformidling for læger: Eva bang et. al., Den Almindelige danske Lægeforening, Kbh. 2002





Drageløberen … anmeldelser.

25 01 2008

Ifølge Politiken får Drageløberen som film overvejende meget positive anmeldelser. Klik her for at læse Politikens anmeldelse.

Det lyder på anmeldelserne, som om det er lykkedes instruktøren at omsætte den smukke, smukke bog til en lige så gribende film.
Filmen havde forpremiere i går og den står selvfølgelig på min to-do-liste: Når man har læst bogen, er der i mine øjne to selvfølgelige efterfølgende skridt … 1. At se filmen og 2. At læse Khaled Hosseinis anden bog, “Under en strålende sol”, som jeg netop er gået i gang med.





Overvågning … NEJ tak!

6 01 2008

Berlingske har en artikel om knivstikkeriet i København. Justitsministeren opfordrer til at komme igang med øget overvågning, se artiklen her.

Jeg er inderligt imod den tiltagende kontrol og overvågning. Det seneste, jeg har hørt, er rygter om, at der diskuteres, om man skal tage DNA-materiale af alle nyfødte.Jeg gør intet galt. Intet ulovligt. Men jeg vil fan…galeme IKKE overvåges, ligegyldigt hvor jeg er og hvad jeg laver. Mine børn skal IKKE DNA-registreres.Jeg vil til enhver tid kæmpe for min ret til at være fuldstændig anonym og udenfor rækkevidde. Finder faktisk også jævnligt på helt at slukke for mobilen. Bogen “1984″ af George Orwell læste jeg engang i 80′erne og den satte så dybe spor i mig, at jeg nærmest bliver fobisk ved tanken om den konstante overvågen. At overvåge i det omfang, som er tilfældet i f.eks. London, signalerer mistillid i helt uhørt grad. Vi kan da ikke bygge et samfund på dén slags værdier! Dermed har terrorismen netop vundet.Ikke mere overvågning, tak.

I videoen nedenunder kan du høre slutningen af 1984 læst op af selveste forfatteren George Orwell.
Hvis du søger lidt på youtoube.com finder du også filmen 1984, delt op i afsnit. Jeg har ikke selv set den endnu; det er skrevet på to do-listen!





Hvad mødre ikke må gøre … og stalking.

6 01 2008

Faldt over denne artikel i Berlingske Den ondskabsfulde teenagemor i cyberspace.

En historie om en teenagemors chikane og mobning af en 13 årig nabodatter, som herefter begik selvmord. Historien er, at politiet ikke kunne straffe teenagemoderen – og det har nabolaget så gjort i stedet for. Ved hjælp af mobning og chikane af teenagemoderen og hendes mand. Selvtægt …

Jeg indrømmer, at jeg i første omgang reagerede følelsesladet, da jeg læste artiklen. Forfærdelse og … ja, hævn-tanker var ikke fjerne. Tilsat en anelse fryd over, at nabolaget i det mindste kunne sætte grænsen og straffe, når politiet ikke kunne.
Mange, mange andre har denne reaktion. Lori Drew har lukket sin reklamevirksomhed, fordi ingen ville handle med hende længere. Ingen ville handle med dem, som handlede med hende. Masser af mennesker poster oprørte og hadefulde kommentarer, hvor de kan komme af med dem, se her , her og her. En google-søgning på Loris navn – og det vælter frem med links og blogs. Mange, mange bloggere er dykket ned i historien, fordi den i høj grad taler til følelserne.

Hvad får dog en mor til at … chikanere og mobbe en 13-årig nabodatter?
Jo, måske hvis hun er syg/sociopat – så gælder jo ingen etiske regler. Det kan være tilfældet her. I så fald vil hun med meget stor sandsynlighed gøre noget igen – som fælder hende. Og i sit kølvand vil hun allerede have en lang række ofre, som kan fortælle lignende historier om forfølgelse, stalking, chikane.

Og måske … er der en journalist, som har været virkelig dygtig til at skabe en sensationshistorie. Har sat lighedstegn mellem en sårbar teenagers selvmord og My Space-chikane.
Var det nu også sådan, at det udelukkende var My Space-historien, som var den direkte årsag til Megans sørgelige selvmord?

Måske beskytter Lori i virkeligheden sin egen datter ved at påtage sig skylden.
Måske …

Måske er der en masse i historien, som aldrig er kommet frem.

Vi ved det ikke med sikkerhed. Kan vi så dømme? Kan vi tillade os at udøve selvtægt, som i den grad er sket i forhold til Lori Drew?

Så er vi ikke bedre selv.

Lori har stalket Megan, så Megan begik selvmord. Historien får mange, mange mennesker til at stalke Lori … OG hendes mand og børn. Jeg har endda fundet blogs, hvor bloggeren tager så kraftigt afstand fra stalkingen af Lori, så bloggeren stalker stalkeren, som stalker stalkeren. Wow … it’ll never end.





14 dage røgfri

6 01 2008

14 dage siden jeg holdt op med at ryge! Der må ønskes tillykke 🙂

Det har været overraskende nemt … sådan i det store hele.
Ind i mellem har rygetrangen hevet i mig, men jeg opdagede, at det var muligt at “snyde mig selv”. Her kogt ned til to “bedste-råd”, som mest af alt er det, som har hjulpet mig i gennem indtil nu:

  1. Skynd dig at gå en tur – en lang tur, så du føler dig frisk og sund og rigtigt kan mærke, at du kan trække vejret ordentligt igennem nu. Jeg kalder det min “trampe-tur”.
  2. Husk, at trangen ikke varer så længe. Sørg for at tænke på noget andet hurtigt – for det ER faktisk muligt og nemt at fokusere på noget andet. Afhængighedsfølelsen/trangen holder ikke så længe. Og der går længere og længere tid mellem “anfaldene” 🙂

Jeg er stadig røgfri og har været det siden 22. december 07. Det har jeg tænkt mig at blive ved med.

Tillykke til mig og mine omgivelser 🙂