Hvad mødre ikke må gøre … og stalking.

6 01 2008

Faldt over denne artikel i Berlingske Den ondskabsfulde teenagemor i cyberspace.

En historie om en teenagemors chikane og mobning af en 13 årig nabodatter, som herefter begik selvmord. Historien er, at politiet ikke kunne straffe teenagemoderen – og det har nabolaget så gjort i stedet for. Ved hjælp af mobning og chikane af teenagemoderen og hendes mand. Selvtægt …

Jeg indrømmer, at jeg i første omgang reagerede følelsesladet, da jeg læste artiklen. Forfærdelse og … ja, hævn-tanker var ikke fjerne. Tilsat en anelse fryd over, at nabolaget i det mindste kunne sætte grænsen og straffe, når politiet ikke kunne.
Mange, mange andre har denne reaktion. Lori Drew har lukket sin reklamevirksomhed, fordi ingen ville handle med hende længere. Ingen ville handle med dem, som handlede med hende. Masser af mennesker poster oprørte og hadefulde kommentarer, hvor de kan komme af med dem, se her , her og her. En google-søgning på Loris navn – og det vælter frem med links og blogs. Mange, mange bloggere er dykket ned i historien, fordi den i høj grad taler til følelserne.

Hvad får dog en mor til at … chikanere og mobbe en 13-årig nabodatter?
Jo, måske hvis hun er syg/sociopat – så gælder jo ingen etiske regler. Det kan være tilfældet her. I så fald vil hun med meget stor sandsynlighed gøre noget igen – som fælder hende. Og i sit kølvand vil hun allerede have en lang række ofre, som kan fortælle lignende historier om forfølgelse, stalking, chikane.

Og måske … er der en journalist, som har været virkelig dygtig til at skabe en sensationshistorie. Har sat lighedstegn mellem en sårbar teenagers selvmord og My Space-chikane.
Var det nu også sådan, at det udelukkende var My Space-historien, som var den direkte årsag til Megans sørgelige selvmord?

Måske beskytter Lori i virkeligheden sin egen datter ved at påtage sig skylden.
Måske …

Måske er der en masse i historien, som aldrig er kommet frem.

Vi ved det ikke med sikkerhed. Kan vi så dømme? Kan vi tillade os at udøve selvtægt, som i den grad er sket i forhold til Lori Drew?

Så er vi ikke bedre selv.

Lori har stalket Megan, så Megan begik selvmord. Historien får mange, mange mennesker til at stalke Lori … OG hendes mand og børn. Jeg har endda fundet blogs, hvor bloggeren tager så kraftigt afstand fra stalkingen af Lori, så bloggeren stalker stalkeren, som stalker stalkeren. Wow … it’ll never end.

Advertisements

Handlinger

Information

13 responses

6 01 2008
tosommerfugle

Medierne har i deres skandale-iver været meget grundige til at “overse” at Megans mor, i et interview, fortalte at Megans sidste ord til hende var (min oversættelse): “Du skal da være min mor, du skal da være på min side”. Derefter gik hun op og hængte sig i sit skab.

Sagen var at moderen havde skældt Megan ud over at have brugt mindre pæne ord mens hun prøvede at forsvare sig mod mobningen. Og den psykisk svage pige havde grådkvalt ringet efter sin mor for at få hjælp. Det fik hun ikke. Tværtimod.

Det har jeg forresten også blogget om. Ingen hjælp at hente for 13-årige Megan

Hvad mødre ikke må gøre … netop.

6 01 2008
Kvinden

Hej tosommerfugle.
Tak for din kommentar.
Ja, jeg har også hæftet mig ved Megans afskedssalut til sin mor. Måske var Megans oplevelse af ikke at blive forstået af sine forældre også medvirkende årsag til selvmordet. Årsagerne kan vi kun gisne om, ikke?

Det er ikke min hensigt at pege fingre ad nogen. Min hensigt er at tage afstand fra selvtægt.

Jeg suser lige ind og læser din blog om samme emne 🙂

6 01 2008
Kvinden

Hej igen, Johnny.
Jeg har lagt en kommentar til dig på din blog. Lægger den også her copy/paste:

Jamen, jeg er meget enig med dig i, at Megan manglede støtte fra sin mor umiddelbart før selvmordet.
Problemet er bare, at moderen ikke havde en chance for at vide det … og nu vil det forfølge hende resten af livet.

Moderen var måske uopmærksom, fordi hun var midt i noget, da Megan ringede – eller hun var inderligt træt af at høre om “fiktive” My Space cybervenner, som forfulgte hende – og måske følte moderen, at Megan blev ved med selv at opsøge konflikterne ved at logge ind på sin profil i stedet for andre alternativer, f.eks. oprette en ny profil eller helt droppe My Space.

Der kan være så mange grunde, ikke?

Mit budskab er, at vi ikke kan tillade os at dømme Lori som skyldig i Megans selvmord. Og da slet ikke udøve selvtægt på den uhyrlige måde, som i øjeblikket sker.

6. januar 2008 19:30

6 01 2008
harning

Man skal ikke kaste med sten.
Og selvtægt er altid forkert.

Ang. moderen – så var hun, så vidt jeg er oplyst via media, jo netop klar over at hendes datter havde psykiske problemer, blev mobbet og tillige fik antidepressiv medicin, så synes jeg det virker desto mere urimeligt at holde en anden kvinde ansvarlig uanset hvad denne kvinde så end har gjort for at bidrage til datterens problemer.
Dertil kommer at selv om pigen bare var tretten år- så har hun også selv et ansvar og har selv truffet et valg om at tage sit eget liv – et perspektiv jeg nok synes at især amerikanske medier burde forholde sig til, taget i betragtning at de i fx. kriminalsager mener at langt yngre børn er ansvarlige for egne handlinger og livsvalg på lige fod med voksne.

Trist affære uanset hvad..

6 01 2008
tosommerfugle

Som (nu) skrevet på min blog tror jeg på at Megan havde levet videre hvis hun i sin krise over mobningen ikke var blevet mødt med skældud. Derfor har jeg, også på andre blog indlæg ud fra sagen, valgt at kommentere set fra Megans side – for netop også at sætte fokus på det skæve i at stemple “skyldig” på et tyndt og ensidigt grundlag.

Og jeg er helt enig i din hovedpointe omkring det meget problematiske i den selvtægts hetz der bagefter opstod. Jeg tvivler på at ret mange har søgt at forstå Megans sidste minutter.

6 01 2008
tosommerfugle

…. havde ikke set din copy/paste her før svaret. Mere i svaret på min egen blog 🙂

6 01 2008
Kvinden

@ harning
Jeg har også undret mig lidt over, at moderen ikke var mere opmærksom på datterens sindsstemning, når nu hun netop tidligere var behandlet for depression. Det, jeg mente med min kommentar, var, at moderen jo ikke på nogen måde kunne vide eller forudse, at datteren ligefrem ville vælge at begå selvmord. Jeg er helt enig i, at det er urimeligt – grænsende til hysterisk at holde en anden kvinde ansvarlig. Det ville også være forkert at holde moderen ansvarlig for Megans valg. Set i bakspejlet var der nogen, som kunne have – og nok også burde have – handlet anderledes. Det hjælper bare ikke så meget nu – desværre. Det er en ulykkelig sag, som goes on and on med flere og flere ofre.

@ Johnny
Jeg tror også, du har ret i, at Megan ikke ville have begået selvmord, hvis hun var blevet mødt med forståelse … eller i det mindste ikke var blevet mødt med skæld ud for at forsvare sig. Det betyder ikke, at det var moderens skyld, at hun begik selvmord. Det viser derimod, hvor vigtigt det er at respektere, acceptere og forsøge at forstå andre. Især børnene.

6 01 2008
harning

Forståelse ja. Men hvordan og i hvilken grad?
Har lige haft et gæsteindlæg på min blog, hvor 14årige “Andreas” skriver om det at skære i sig selv og have det dårligt som teenager – en af de ting som jeg reagerede meget på ved hans historie er at han beskriver en pige, hvis forældre netop er lyttende og forstående – i en sådan grad at hun hader dem for ikke at se hvor slemt hun faktiskt har det….

7 01 2008
tosommerfugle

For mig at se er det med forståelse egentlig ganske enkelt. Det handler om at lytte og 100% prøve på at forstå, i stedet for at dømme.

Det med pigen hvis forældre ikke ser hvor slemt hun faktisk har det, er et klart tegn på at forældrene ikke er lyttende og forstående. Det kan godt være at de lader som om.

Det er meget svært at hjælpe nogen med dybere ting uden at kunne rumme problemerne. Det kan jo ikke lade sig gøre at forstå alt, men en synlig indsats for at nå så langt som muligt er en vigtig del af at vise den påkrævede respekt.

8 01 2008
harning

@Tosommerfugle
For mig er det ikke så simpelt (ej heller for pigen og hendes forældre i føromtalte historie).
For at lytte betyder også at høre og forstå. Forstå det der ikke bliver sagt med ord – det der måske bare er små ydre og tilsyneladende ligegyldige tegn…
At lytte, kræver at nogen fortæller – og gør det godt, hvilket såvel voksne som teenagere kan have ganske vanskeligt ved, og jeg synes derfor at vi skal passe enormt meget på med at simplificere tingene med konstateringer om at nogen bare lader som om de er lyttende og forstående – for hvad nu hvis intet høres, intet siges der kan forståes…..

8 01 2008
tosommerfugle

Helt enig at det er krævende at lytte og forstå rigtigt. Det er ikke spor simpelt. Det kan være en svær proces at åbne sit sind nok til at kunne rumme en andens problemer, en som tænker og føler på en anden måde. Og ikke mase på med løsninger.

Det enkle ligger i at det er, mener jeg, indiskutabelt at det er centralt at forstå i så høj grad som muligt.

Min pointe er også at der er milevid forskel på “at være forstående” og “at forstå”. Den der satser på at “sådan gør man når man er forstående”, kan netop gennem denne “rutine” lægge afstand til den som sidder overfor. OK, det er en lidt hård vending med “at lade som om”. Nogen der er noget så forstående uden at åbne sit sind nok til at nå det anden menneske er desværre et udbredt problem.

Og hende der hader sine “forstående” forældre for ikke at forstå hende – det er et meget tydeligt tegn på at det ikke lykkedes at nå over bordet, ikke lykkedes at gøre plads til åbenhed – begge veje. Og jeg tror at tanken om en datter der skærer sig ville være så skræmmende for de fleste forældre at det kunne blive meget svært at acceptere det nok til at kunne komme ind bag hvad der sker.

I øvrigt så jeg ikke det med at forældrene var “lyttende og forstående” i gæsteindlægget, men jeg forestiller mig at du ved mere om situationen end hvad “Andreas” skrev.

Jeg kan tilføje at jeg selv i de sidste måneder har været med til at støtte en teenage pige som bl.a. netop skar i sig selv. Jeg tror at jeg netop gennem at acceptere den side af hende har været lidt med til at hun har lagt kniven.

9 01 2008
harning

Hej kvinden, sorry, hvis vi nu er ved at komme lidt ud af kontekst, men vil altså bare lige sige følgende til
Tosommerfugle, det er fint at du har kunnet være der for en pige – som du ved skar sig selv.
Men det er ikke den historie Andreas fortæller. Han fortæller om en pige, der får en lille smule dårligere resultater i skolen – og som derfor mener at hendes forældre burde forstå og se at der er noget galt! Forældrene derimod kan naturligvis ikke gætte sig til at deres datter skærer sig, eller end at der er noget særligt problem, hvorfor de “bare” vil give deres datter mulighed for at slappe lidt af og viser derfor forståelse- fremfor anklagelse over at det i en periode ikke går så godt i skolen.
Hvilket var hvad jeg mente, da jeg før skrev om tegn som er så små at de er usynlige. Og sådan er det ikke sjældent med lige netop teenagere og helt almindelige forældre.
Og nej, jeg ved ikke mere om Andres historie, end hvad du gør, for det er skønlitteratur, omend psykologisk indsigtsfuld, så stadig ren fiktion.

Når det er sagt, så tror jeg bestemt ikke vi er uenige, men måske snarere ser hver vores grå nuancer i verden.

10 01 2008
tosommerfugle

Den røde tråd tilbage til kontekst omkring hetz har det såmænd fint, synes jeg. Det handler om at forstå. Dem som hetzer Lori Drew mener jeg er nogen som hurtigt er meget forstående over for en mor, der mistede sin datter. De tror at de har forstået, og handler i vred forargelse, uden at have sat sig ind i situationen. Det minder sådan set om det Megans mor gjorde.

Jo, vi er ganske enige om det med de små tegn som ikke lige fanger opmærksomheden. Det jeg hæftede mig ved tidligere var det med at kalde forældrene i Andreas’ historie lyttende og forstående. Som jeg læser den ser jeg nærmest det modsatte af lyttende. “Blip, båt her går det godt”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: