Hvor hurtigt skriver du?

19 08 2010

81 ord

Speedtest

Reklamer




Året, som forsvandt

11 02 2010

Hov!

2009 blev væk.
Ud fra antallet af blogindlæg i min blog her i løbet af året 2009 … var det et ret begivenhedsløst år.

Tvært imod.

Det var et på alle måder yderligtgående år.
Jeg har været igennem flere måneders stillesidden med benet op gr. brækket fod – ja, faktisk har det meste af familien været på krykker henover året. Heldigvis på forskellige tidspunkter.

Arbejdsmæssigt har alt stået på den anden ende. Ny direktør, som viser sig at være manipulerende, tromlende og en temmeligt ubehageligt grænseoverskridende. Eller rettere: Fuldkommen blottet for fornemmelse for andre mennesker. Uha – tidligt har jeg lært, at der kun er ét valg, når man har med den slags mennesker at gøre: Dominér eller flygt.

Så tog jeg et skridt ind i de cirkler, hvor det måske er muligt at komme til at dominere.
Dét arbejder jeg på nu.

Så … jo, 2009 blev væk. I travlhed og vildt mange udfordringer. Året blev ikke væk i kedsomhed – det forsvandt i udfordringer.

*ser mig om efter en seng at sove i*





gambling with my body

5 07 2009




Test din skrivehurtighed og slå min rekord ;-)

26 01 2009

87 ord

Speedtest





Træt

3 12 2008

I dag er jeg bare … træt.

Glæder mig til juleferie. Ikke fordi det er jul – men fordi det er ferie.

Fri.

Ingen møder, ingen beskrivelser, ingen oplæg, ingen taler, ingen medarbejdere, ingen nytænkende initiativer, ingen planlægning.

Intet vækkeur, ingen rengøring, ingen forpligtelser, ingen fritidsaktiviteter, ingen aftaler, ingen madpakker.

Der er bare traditioner, hvor alle ved, hvad der skal gøres, hvem, der skal gøre det, hvornår og hvor det skal gøres. Der er familiesammenkomster, hvor jeg bare kan være. Sådan bare være. Og blive holdt af for netop dét.

Så behøver jeg ikke være fremme i skoene, foran, hurtig, karismatisk, troværdig, overbevisende eller klog.

Jeg skal bare være mig.

Det er nok.
For en stund.





Kvinder vælger karrieren fra – eller er det “arbejdsmarkedet”, som vælger kvindelige ledere fra?

19 11 2008

Ole fra 180grader.dk skriver i dag en artikel om, at kvinderne vælger karrieren fra – herefter følger en konklusion fra en undersøgelse, lavet for Dansk Industri af Megafon (ifølge epn.dk). Konklusionen er angiveligt, at det ikke er så sært, at der er færre kvinder blandt danske erhvervledere end mænd, for kvinder vælger simpelthen karrieren fra til gengæld for at kunne bruge mere tid på familien.

180grader.dk skriver videre, at man i undersøgelsen kan læse, at knap 200.000 højtuddannede kvinder i Danmark arbejder mindre end 37 timer om ugen. Og man kan ifølge en – kvindelig – afdelingschef i Lederne, Trine Thorning, ikke gøre lederkarriere, hvis man “end ikke vil arbejde fuld tid”.

—-

Retfærdigvis skal jeg sige, at jeg ikke har læst den pågældende undersøgelse. Jeg har kun læst Oles artikel på 180grader.dk. Og det er længe siden, jeg har hørt mage til manipulerende, oldnordisk sludder.

Er det kvindernes egen skyld, at de ikke gør karriere?
“Når de nu ikke engang vil arbejde fuld tid og heller ikke engang vil være på arbejde mellem 16 og 19?”
Er det kun derfor, der er færre kvindelige ledere – mon?

Det er meget længe siden, jeg har haft en fast arbejdstid. Jeg har heller ikke noget kontor. Min bærbare computer og min mobiltelefon er min arbejdsplads og jeg kan arbejde når-som-helst og hvor-som-helst. Jeg kan komme i kontakt med min chef og mine kolleger/medarbejdere når-som-helst og hvor-som-helst.
Jeg har også børn, som jeg prioriterer meget højt – og når jeg skal arbejde om aftenen, kan det sagtens passe ind i børnenes fritidsaktiviteter.

Nej, det er s’gu ikke derfor, der er færre kvindelige ledere. I hvert fald er det ikke længere grunden. Det er derimod arbejdsmarkedet (hvem er det?), som stadig hænger fast i en forældet overbevisning om, at man absolut skal gå på arbejde i et fast tidsrum – og at det så også er nødvendigt at “være synlig” mellem kl. 16 og 19, hvis man skal have en chance for at blive leder som kvinde.

Sådan er virkeligheden og arbejdsmarkedet ikke længere skruet sammen.

Så hvorfor mon der stadig ikke er så mange kvindelige ledere?
Mon de bliver valgt … hvis de er i den fødedygtige alder – eller i den alder, hvor børnene stadig er små?
Jeg tvivler.
Og mon kvinderne er klar over, at det fint kan lade sig gøre at prioritere familien og samtidig være leder? Næppe. Sådanne artikler som den nævnte i 180grader.dk bidrager jo ikke ligefrem til, at kvinderne kan tro, at det er muligt.

Der er så uendeligt mange måder at manipulere mennesker – og i dette tilfælde kvinderne – til at tro, at noget ikke kan lade sig gøre. Man skal bare skrive en artikel om, at det er deres egen skyld og så forklare, hvorfor de selv har valgt mulighederne fra.

Har “arbejdsmarkedet” råd til at lade være med at tilpasse sig de nye, virtuelle muligheder for at arbejde?

Har “arbejdsmarkedet” råd til at undvære de kvindelige ledere?

Måske det ville være noget mere fremsynet at bringe artikler om, hvor mange muligheder der er for både at være kvinde, leder OG prioritere familielivet.

Tilføjet 6.12.08: Jeg har fundet denne artikel af Dorte Toft: “MIT vinder på opgør med kvindefjendtlig kultur”, klik her: http://www.version2.dk/artikel/4361?highlight=bailyn. Artiklen er publiceret på Version2 – og handler om den ubevidste kønsdiskrimination, som vi stadig ligger under for. Spændende!





Grammatik og sprog

15 10 2008

Indrømmet.

Jeg er en kommafreak.
Betragter mig selv som én, som har rimeligt godt styr på
det danske sprog, grammatikken og kommaerne.

Jeg er sådan en frygtelig, perfid perfektionist på lige netop det område, at jeg bliver irriteret over at læse en god bog – hvis der er rod i tegnsætningen. Forkert tegnsætning kan forstyrre så meget, at jeg går glip af budskabet.

Jeg synes selv, at det er lidt arrogant 😉

Men – det er sådan, det er. Og hensigten er jo ikke at være arrogant.
Hensigten er dybest set, at jeg bare gerne vil have lov at læse sætningerne, så hurtigt jeg nu kan – og skabe billederne på min indre billedskærm uden at blive forstyrret af dumme-fejl.

Jeg ved godt, at jeg også selv laver fejl. Især efter det nye komma – som blev til det gamle igen – eller som man så nu selv kan vælge at bruge eller ej.
Nu … er jeg forvirret. Og gør det bare så godt, jeg kan – og som jeg synes, det skal gøres.

Fuldstændig ligesom alle de andre kommamongoler, som aldrig har gidet lære tegnsætning.

Nå.
Det, jeg egentlig ville sige, var, at jeg har fundet en hjemmeside, som kan hjælpe mig, når jeg bliver alt for frustreret. Eller når jeg skal hjælpe min søn med kommatering efter de nye regler, som jeg sandt for dyden ikke kan finde ud af. Mig, som ellers altid har været super-over-komma-freak-perfektionist.

Og tænkte, at der nok findes mennesker derude i verden, som ligner mig … lidt.
Derfor deler jeg linket med dig 🙂

 Sproget.dk