Musik, fyrre og flirt

8 08 2008

Skriv, står der, når jeg logger på Kvinden. Skriv. Og så et blankt felt til overskriften og endnu et tomt felt med redigeringsknapperne klar til selve skrivet.

Skriv.

Og den ene blogger efter den anden skriver. Om sex, tvivl, tanker, drømme. Børn, kærester, dates, familie, hus, dyr. Og jeg har da også efterhånden flere websites med diverse indhold.

Fokus for denne blog skulle jo være at være en kvinde i 40’erne.

…. og så rungede stilheden 😉

For hvordan er det at være en kvinde i 40’erne?

Jo … jeg har en historie, som kan give et eksempel:
For nylig, da min lille duo var ude at spille, satte en af gæsterne sig ved siden af mig i en pause. En mand i slutningen af 30’erne/begyndelsen af 40’erne. Lidt smalltalk og så til det væsentlige: Næh – han var blevet skilt for nogle år siden og havde nu en kæreste. Næh – der var 10 år i mellem dem og de var bare sammen, ikke sådan fast, bare i øjeblikket og man vidste jo aldrig …

Hvad? Hvad ved man aldrig?
Om der dukker noget bedre op?

Suk. Godt, jeg ikke er dér. Hvor er jeg glad for, at det ikke er mig, som lyder livsklogtræt og forsøger at signalere, at det er skam helt i orden, at det er sådan – er det ikke altid sådan?

Intetanende kommenterede jeg alderforskellen – for det var da sjovt, det er samme forskel som mellem Manden og mig. Nå?, sagde han lettere uinteresseret. Jeg fattede stadig intet.

Men han kunne lide sangen, kunne jeg se. Altid dejligt med et opmærksomt og interesseret publikum.

Først på hjemturen gik det op for mig. Manden måtte ovenikøbet smilende skære det ud i pap.
Den arme mand vidste tilsyneladende ikke, at Manden og jeg er gift. Han troede bare, at vi spillede sammen i duoen.

Og han spillede ikke livstrætklog …

Han flirtede!

S’gu!

Sådan er det altså også at være i 40’erne, hehe… Og det sjoveste ved hele den historie er, at jeg opdagede NADA og havde meget travlt med at fortælle ham, hvor skønt det er at blive 40. At livet bliver sjovere og sjovere. Stakkels mand.

Tænk, hvis det bare fortsætter sådan? Tænk, hvis det virkelig er sådan, at livet bliver sjovere, som årene går?

Reklamer




Farvel tobak – dog ikke som nytårsforsæt!

30 12 2007

Af en eller anden grund tror jeg ikke rigtigt på nytårsforsætter.
Når jeg står dér 5 minutter i årsskiftet, bliver grebet af højtideligheden og skynder mig at fabrikere et løfte …

Jeg vil tabe mig 5 kg.” eller “Jeg vil holde op med at ryge.”

… er det ikke en bevidst beslutning, jeg har truffet. Jeg mangler f.eks. at gøre op med mig selv, hvad det egentlig betyder for mig.

Hvorfor?
Hvordan?
Hvad skal/vil jeg gøre?
Hvornår?
Hvad vil det betyde for mig og min omverden? 

Før disse spørgsmål er besvaret og følt, har jeg ikke i virkeligheden truffet en beslutning.
Så har jeg bare udsendt et ønske, en drøm, en fantasi.

—————ooo0ooo————-

Jeg købte en hel karton cigaretter i december. Mens jeg røg mig igennem dem, besluttede jeg at holde helt op, når den sidste smøg i kartonen var røget. Det er meget nemmere skrevet her, end det var 😉

Den 22. december 2007 kl. 14.15 var jeg i gang med den sidste cigaret.
Lige før det aller, allersidste sug så jeg nærmere på den og takkede den pænt for alt det, den har betydet for mig igennem årene. For det er jo ikke så lidt. Cigaretten har været min ven og ved min side i mange, mange år. Den har trofast stået mig bi i pauser, i kriser, i pressede situationer, til fester og i hyggelige stunder. Når jeg kedede mig, når jeg var småsulten, når jeg havde brug for en time-out. Når jeg kørte i bil, lyttede til musik, talte i telefon.

Den fortjente altså et pænt farvel. Og tak. Det er et vemodigt farvel.

 Og SÅ begyndte de lange vandreture i omegnen! Den ene travetur efter den anden, hver gang smøgtrangen meldte sig. En god, lang travetur hjælper både på rastløsheden og den stigende vægt efter rygestoppet.

For det går GODT nok hurtigt med vægtforøgelsen, når kroppen pludselig ikke længere får den nikotin, den plejer at få. Uanset at jeg – hovedet på blokken – virkelig ikke spiser mere end jeg plejer.

Der er kun gået 8 dage siden rygestoppet – og vægten er steget fra knap 73 kg. til 76,6 kg. Jeg strider mig videre i al slags vejr på mine traveture.

I dag fandt jeg en rigtig god hjemmeside om rygestop her. Især under fanebladet “dit rygestop dag for dag” kunne jeg genkende beskrivelserne af hver enkelt dag. Listen kan jeg virkelig bruge til at hjælpe med fastholdelsen i rygestoppet – gid jeg havde fundet den lidt før ;-).
Om dag nr. 8 (that’s me today!):

Dag 8
Din ånde er blevet friskere – du er kysseklar!
(Skønt!)

Dag 9
Din stemme er blevet klarere og renere.

Dag 10
Tobaksrøg i dine omgivelser begynder at irritere dig. Det er et godt tegn på, at du er ved helt at slippe afhængigheden.

Dag 11
Dit ansigt har fået en klarere og friskere kulør, og dine tænder er blevet renere – nyd det!

Dag 12
Din morgenhoste og slim i halsen er sikkert væk. Du har en stærk følelse af at have tjek på situationen.

Dag 13
Du føler dig mere udhvilet om morgen, du er ovenpå. Din lugtesans er forstærket, og du kan lugte røg, som hænger i tøjet – få det vasket i en fart.

Dag 14
Godt gået! Du er nået mere end halvvejs mod et liv som x-ryger. Der kan gå flere timer, ja måske halve dage, hvor du ikke tænker på smøger. Husk bliv ikke overmodig … 1 …2 …3 smøger og du er ryger igen …

 ————–ooo000ooo————

Listen er kun på 14 dage og jeg er lidt mere end halvvejs. Beslutningen er stadig stærk.
Målet er ganske enkelt et sundere (og rigere) liv 🙂

Og det er ikke et nytårsforsæt. Det er en beslutning, som gælder mit liv … hele livet.

Gode råd og dine erfaringer er meget velkomne!





Hemmeligheder, hemmeligheder

29 12 2007

Da jeg var teenager …

Er der noget mere patetisk end en kvinde i begyndelsen af 40’erne, som taler om sin tid som teenager?
Det kommer vist an på læserens egen alder. Jeg er sikker på, at min egen generation forstår min indledning 😉

Nå, da jeg var teenager, var en hemmelighed en hemmelighed – og når den blev fortalt til nogen, var den ikke længere en hemmelighed. En løgn var en løgn og sandheden var bare … sandheden. En hemmelighed var en hemmelighed, hvis man enten fortiede sandheden eller direkte løj om sandheden. Det var dengang, verden var til at forstå. Dengang der var de onde og vi var de gode. Det var dengang, et brev var mindst en nat om at nå frem til modtageren – og man kunne godt vente på svar retur i flere uger. For enhver forstod, at det tog tid at skrive et brev. Det var dengang, vi kun tog telefonen, når vi var hjemme – til gengæld tog vi den så altid, for der var intet “vis nummer” og det kunne jo være et livsvigtigt opkald. 

Her i begyndelsen af 40’erne er jeg vist endelig begyndt at forstå hemmelighedernes facetter. Nogle af dem i hvert fald. Og at sandheden ikke findes. Der er kun de øjne, som ser, fortolker, forstår, sætter ind i sit eget erfaringsgrundlag og dermed skaber sin egen betydning. Når vi alle er forskellige og unikke, må der jo så være lige så mange forskellige og unikke sandheder. Wow!

Der er ubevidste hemmeligheder, offentlige hemmeligheder, uofficielle hemmeligheder. Der er personlige, private og parforholdshemmeligheder. Der er venindehemmeligheder og hemmeligheder mellem forældre og børn. Der er familiehemmeligheder. Bevidste hemmeligheder, barske hemmeligheder, skåne-hemmeligheder, gode hemmeligheder, selvvalgte hemmeligheder. Sorgfyldte hemmeligheder, bange hemmeligheder. Og de glædesfyldte.

Efterhånden er jeg ret sikker på, at løgn ikke findes. Der findes kun hemmeligheder. Der findes selvbedrag. Løgnen er i sidste ende blot et selvbedrag uanset, om jeg lyver for at beskytte mig selv – eller en anden. Hvis jeg føler, at jeg er nødt til at lyve og dermed have en hemmelighed, svigter jeg først og fremmest mig selv.

Og alligevel har jeg valgt at være fuldstændig anonym i denne blog. Så har jeg jo en hemmelighed – igen. Dem er der mange af.

Det er vigtigt for mig at være anonym, mere vigtigt end ikke at have en hemmelighed. Jeg vil kunne skrive lige, hvad jeg tænker – uden at være bekymret for, hvem i min omgangskreds som kunne blive såret eller bekymret eller hvad ved jeg. Jeg vil være en rigtig kvinde og lade tankerne udvikle sig, mens jeg skriver. Jeg vil oven i købet forbeholde mig retten til at skifte mening, modsige mig selv, skifte emne, skifte humør, glemme, hvad jeg var i gang med og være fuldstændig ligeglad med, hvad jeg skriver om. Det bliver en udfordring kun at skrive til mig selv.